Golf

Golfkørekortet på Læsø Seaside Hvis du ikke vidste det før skal jeg sige dig, at Læsø byder på mange ret gode oplevelser. En af dem er vores fantastiske Seaside Golfbane, der med sine ca. 6 km giver god anledning til frisk luft, fuglekvidder og havduft. Læsø Efterskole kan derfor tilbyde mange gode banemeter og tilstødende golfkørekort, hvis man vælger at spille golf om efteråret eller foråret. Valgfaget tilrettelægges med henblik på at tilegne sig golfkørekortet og samtidigt kende til forskellige spilleformer, de lokale regler og DGU’s regler. I forløbet vil der arbejdes med den kendte træner Colin Smith (træner for Søren Kjeldsen), der, med sine50-årige professionelle karriere, må siges at være en af de bedste til posten. Hvad betyder det i hverdagen? Men hvorfor på Læsø? Uden at sige for meget har vi en veletableret golfklub med mange gode personer på Læsø.  Vores bane er kendt som en af de smukkeste Seaside baner i landet, og vores trænerkompetencer overstiger stort set alle i landet, så der er ingen undskyldning. Erfaren instruktør: Colin Smith må siges at være en legende indenfor dansk Golf. Han kan med sin lange erfaring og skønne karakter gøre oplevelsen god for alle på banen. Praktisk erfaring: Ved erhvervelse af golfkørekortet i efteråret har man mulighed for at benytte Læsø Seaside Golfbanes 18-huls bane resten af året til en særdeles fordelagtig pris. Enestående omgivelser: Ikke nok med at man får den bedste træner – Man får også den smukkeste udsigt. Flere af hullerne er med blik over havet norden for øen, mens andre huller begiver sig ind i den omkringliggende birkeskov. Hvad skal jeg vælge? Muligheden for at tage noget unikt med tilbage fra Læsø er mange. Dette er hvad vi tilbyder med golf: I hede og Enge Som en del af profilen “I Hede og Enge” kan vi komme til at prøve kræfter med Læsø Seaside Golfbane par 3 bane, putting green og driving range. De mest basale elementer i golfens verden. Valgfag Golfkørekortet kan udbydes i efteråret og foråret. For optimalt udbytte anbefales efterårsperioden, da man ved kurset får medlemskab til Læsø Seaside Golfklub i hele efterskoleåret. Golfkørekort Praktisk undervisning afholdes af Colin Smith, mens certifikatets teoretiske indhold afholdes på efterskolen, som studiegruppe med tilknyttet underviser. Derudover er der aktiv øvetid på Golfbanen, hvor man afprøver indøvet teori og undervisning. Spilleformer Du vil, i valgfaget, blive introduceret til forskellige spilleformer som fx. stableford, slagspil, hulspil, foursome, bestball og Texas-scamble. Etikette og påklædning Golf er fortsat en gentleman-sport, med respekt og ærlighed for spillet. Den skal vi selvfølgelig tage del i. Det vil derfor være et grundlæggende krav, at man respekterer Golfklubbens regler om etikette og påklædning. Deltagere mindst 2 og højst 5 deltagere på et hold Der kan oprettes flere hold pr. periode, ved interesse. Pris Certificat: Golfkørekort incl. medlemsskab i skoleåret 400,- Kom i gang Start rejse på Læsø efterskole ved at tilmelde dig som elev. Har du spørgsmål sidder vi altid klar til at besvare dine e-mails. Tilmeld dig Skriv til os Læs mere om vores andre valgfag Valgfaget Ridning Valgfaget Dykning

Golf Read More »

Dykning

Dykkeruddannelsen på Læsø Efterskole Dyk ned i en verden af eventyr med vores PADI-certificerede dykkerprogrammer. Læsø Efterskole tilbyder en spændende dykkeruddannelse, der fører til certificeringer i PADI Open Water, Advanced Open Water og Rescue Diver. Vores uddannelse er designet til at give dig ikke blot færdighederne til at udforske havets undere, men også den viden og erfaring, der skal til for at blive en ansvarlig og selvsikker dykker. Undervejs arbejder vi med både teoretiske emner og praktiske aktiviteter, der samtidig beriger dig med grundlæggende viden om havbiologi, fx når vi planter ålegræs. Din vej til certificering Certificering foregår i valgfagsperioder i efteråret og foråret, hvor vores program er struktureret i trin, der gradvist bygger dine færdigheder op. Du starter med teoretisk viden, lærer om dykkerudstyr og sikkerhedsprocedurer og bevæger dig herefter til praktisk undervisning, hvor vi starter sikkert på det lave vand i svømmehallen, efterfulgt af nogle spændende åbentvandsdyk med rig mulighed for praktisk erfaring. Med vores erfarne instruktører ved din side vil du føle dig tryg gennem hele dit dybdegående uddannelsesforløb. Men hvorfor på Læsø? Kort sagt har Læsø alle kortene på hånden når det kommer til dykning på åbent hav. Erfarne instruktører: Vores instruktørteam består af passionerede PADI-certificerede instruktører, der vil guide dig gennem hvert trin i processen.  Praktisk erfaring: Vi tror på læring gennem erfaring. Du vil tilbringe mange timer under vandet, hvor du kan anvende din viden i praksis. Enestående omgivelser: Læsø er kendt for sin mange historiske strandinger, og hvem ved, måske har vi ikke fundet dem alle? Hvad skal jeg vælge? Muligheden for at tage noget unikt med tilbage fra Læsø er mange. Der er dykkerforløb for enhver: På Havet Som en del af profilen “På Havet” vil man kunne blive introduceret til det våde element med dykkerbrillerne på. Dette med en kort teoretisk introduktion og dyk i bassin og åbent hav. Valgfag Det er som valgfag der udbydes nedenstående certificeringer. Disse kræver forbydelse og forberedelse, men man kan deltage som uerfaren dykker. Certificat: Open Water Certificat: Advanced Open Water Certificat: Rescue Diver Havbiologi, ålegræs og flydende skrammel En helt naturlig del af at være under vand er, at man begiver sig ud til nye planter og dyr. Disse skal respekteres og man opholder sig samtidigt i et element hvor der gælder andre regler. Vi viser naturen respekt ved at plante ålegræs og samle skrald  hvis vi ser noget. Deltager For at oprette dykkercertificeringshold skal der være mindst 3 deltagere. Pris Open Water Certificat inkl. materialer: 900,- Advanced Open Water certificat inkl. materialer: 500,- Rescue Diver certificat inkl materialer: 500,- Kom i gang Start rejse på Læsø efterskole ved at tilmelde dig som elev. Har du spørgsmål sidder vi altid klar til at besvare dine e-mails. Tilmeld dig Skriv til os Læs mere om vores andre valgfag Valgfaget Ridning Valgfaget Golf

Dykning Read More »

Demokratiet på Læsø Efterskole

Demokratiet på Læsø Efterskole Hvis du tror, at det hele bare bliver serveret for dig på Læsø Efterskole, kan du tro om igen. Det er i mange situationer nemlig brug for, at du danner dig dit eget perspektiv eller forholder dig aktivt til en stillingtagen. På Læsø Efterskole gør vi en dyd ud af at give eleverne medbestemmelse, bl.a. i udbuddet af Valgfag og på et indholdsmæssigt niveau i vores udbudte Profiler. Det vil også være muligt for en demokratisk valgt elevrepræsentant at sidde med ved skolens bestyrelse som repræsentant og talerør for efterskolens elever og dermed få indsigt i et bredere perspektiv af skolens virke. Hvad betyder det i hverdagen? I løbet af skoleåret skal vi afprøve forskellige demokratiske processer og der vil blive forklaret bevæggrunde, fordele og ulemper for disse processer. På den måde får du de bedste muligheder for at navigere i en hvilken som helst demokratisk situation. Som elev vil du derfor bliver placeret i situationer; hvor du udelukkende behøver at navigere lystbetonet, og altså kan gå med den aktivitet eller arbejdsgruppe du ønsker, eller situationer hvor du af praktiske årsager kan blive nødt til at føje dig for fællesskabet. Helt lavpraktisk er dette gældende for, når vi skal vælge vores valgfag, hvor vi har defineret en minimums- og i enkelte tilfælde maksimumdeltagelse pr. hold. Du kommer derfor til, i samråd med de andre elever, at skabe grundlag for, hvilke valgfag der bliver oprettet i netop dit efterskole-år. Hvad lærer jeg? For at få en masse gode værktøjer med fra Læsø, bliver der lagt vægt på følgende i forbindelse med dit efterskoleforløb: Aktiv stillingtagen Det er vigtigt at vi, som individer, lærer at sige til og fra, og det, at forholde sig aktivt til problemstillinger og situationer omkring en, bliver et stærkt redskab. Vi skal altså finde vores grænser og afprøve vores færdigheder i at tage stilling.  Direkte og repræsentativt demokrati Vi skal bruge noget energi på at lære hvordan demokratiet er sat sammen. Dermed også de forskellige måder at bruge demokratiet på. Forskellige demokratiske processer Der findes mange processor i brug for at drøfte emner på en god måde. Vi vil tage jer igennem et udvalg af forløb der har til hensigt at skabe større eller mindre grupperinger for bl.a. at oprette valgfag, eller vælge elevrepræsentanter. Afstemningsformer Der er åbne afstemningsforløb, hvor man fx kan afgive stemme ved håndsoprækning, men hvilke fordele og ulemper har sådanne processer? Pitching af idéer, Nudging og Kampagner Man får ikke nogen med på ens skøre idéer, hvis man ikke får talt om dem. Der findes forskellige værktøjer til at præsentere, og puffe lidt til folks holdninger. Disse værktøjer bruges bl.a. også i storpolitik, og i andre større kampagner Medbestemmelse for udbud og/eller indhold. Helt lavpraktisk skal denne demokratiske dannelse gerne give dig indtrykket af, at du bliver hørt og at du selv har haft en finger med i skabelsen af dit efterskoleår. Kom i gang Start rejse på Læsø efterskole ved at tilmelde dig som elev. Har du spørgsmål sidder vi altid klar til at besvare dine e-mails. Tilmeld dig Skriv til os Læs mere om hverdagen på Læsø Efterskole All Posts Daglige tiltag Profiler på Læsø Efterskole Demokratiet på Læsø Efterskole

Demokratiet på Læsø Efterskole Read More »

Scroll to Top