Ridning
Ridning på Islandske Heste på Læsø Efterskole Er du klar på et år fyldt med heste, sjov læring og masser af ridning? Så er du landet det helt rigtige sted! Velkommen til Læsø Efterskoles ridefag hvor du kan fordybe dig i praktisk og teoretisk undervisning om heste og ridning i fantastiske omgivelser. Hos vores samarbejdspartner på Krogbækgaard, får du mulighed for at udvikle din viden og kompetencer inden for en bred vifte af områder. Vi dækker alt, lige fra avl og håndtering af unge heste til tilridning og gangsætning, samt vedvarende træning af erfarne turheste. Dette åbner op for et alsidigt og lærerigt forløb, hvor du kan deltage i de aspekter, du er klar til, og gradvist udvikle dine færdigheder. Den store fordel ved samarbejdet med Krogbækgaard, er den unikke mulighed for at dygtiggøre dig på gårdens mange heste. Sadl op til til fantastiske oplevelser For at blive en god rytter er det vigtigt at lære at tilpasse sig hesten, man arbejder med, både i forhold til gangarter og temperament, og med over 100 heste på gården, er der derfor rig mulighed for at udvikle sig inden for alle tænkelige områder. Der skal selvfølgelig også være tid til at komme ud og udforske og nyde Læsøs smukke natur fra hesteryg. Når der skal tilses heste på Rønnerne får man erfaring med at ride i flok og blandt løse heste. Samtidig lærer man også at tage sig af dyr der bevæger sig på de store græsarealer, alt sammen mens man er en del af den unikke natur. Som et af vores demokratiske tiltag vil holdet få indflydelse på, hvilke af de mange spændende temaer vi fokuserer på i løbet af året. Men hvorfor på Læsø? Vi kan ikke andet end være stolte over vores samarbejde med Krogbækgaard Ridecenter og øens andre hestehold, der tilsammen kan tilbyde hesteaktiviteter for alle. Erfarne Instruktører: Den primære underviser bliver Lasse Grønberg Jensen, som er indehaver af Krogbækgaard. Lasse er vokset op mellem heste, og uddannet FEIF Level 1-instruktør og unghestetræner ved Dansk Islandshesteforening. Praktisk Erfaring: Vi tror på læring gennem erfaring. Du vil derfor tilbringe mange timer i tæt kontakt med hestene, hvor du kan anvende din viden i praksis. Enestående Omgivelser: Mod nord venter Plantagen med mange gode ridestier, mens ‘Rønnerne’ mod syd, lige ved Krogbækgaard, er et stort, fredet areal med et rigt dyre- og planteliv. Her går gårdens unge heste og græsser fra april til oktober. Krogbækgaard har desuden mange og fine faciliteter til rådighed. Hvad skal jeg vælge? Muligheden for at tage noget unikt med tilbage fra Læsø er mange. Både i profil og forskellige valgfag kan man komme på hesteryg: I Hede og Enge Som en del af profilen “I Hede og Enge” vil man kunne blive introduceret til det aktiviteter på hesteryg. Dette med en kort teoretisk introduktion og praktik i ridehal og i fri natur. Valgfag Ridning som valgfag udbydes både som et helårligt dybdegående forløb, og som kortere valgfag med flere forskellige fokus. En skole uden egen hest Den største fordel ved ikke at medbringe ens egen hest er muligheden for at lære at tilpasse sig forskellige heste. Dette giver en unik mulighed for at udvikle sine egne færdigheder som rytter Grundlæggende ridefærdigheder Horsemanship I Horsemanship lægges vægt på det gode samspil mellem hest og rytter. Det handler om at blive dygtig til at aflæse og forstå hestens signaler og kropssprog. Vi træner derfor rytterens ro og tydelighed i samspillet med hesten. Træning af erfarne turheste Der bliver lagt stor vægt på at hestene skal være trænede gode rideheste før de kan blive turheste. Når man har mange heste, bliver det også tydeligt at ingen heste bare er færdige og forbliver på samme niveau. Man skal understøtte det hesten har lært tidligere, ellers vil man i stedet aflære. For at bevare heste med psykisk og fysisk balance med adskilte gangarter trænes hestene jævnligt så niveauet hos den enkelte hest er nogenlunde ens igennem hele sæsonen, det giver også heste der trives som turheste. Stævneridning Eleverne lærer om de forskellige klasser og at kunne se hvilke klasser man er klar til og hvilke klasser hesten egner sig til. Forståelse for at kunne gennemføre et stævneprogram så præcist som muligt og samtidig have styr på nerverne. Dressurøvelser Når vi træner dressurøvelser på islandske heste, giver det en langt bedre forudsætning for at kunne ride alle gangarter og styre tempo og retning og kunne ligeud rette og bøje og generelt styre hestens holdning med lethed på tøjlen. Her trænes elevens præcision og timing, med øvelser som eksempelvis schenkelvigning, versade, forparts- og bagpartsvending. Læring om hvilke øvelser der gavner den enkelte hest og hvordan man kan bruge øvelserne i et træningsprogram. Håndtering af ungheste Vi håndterer vores heste allerede som føl. Håndteringen af unghestene fortsætter i perioder til de er aldersmæssigt, fysisk og mentalt klar til tilridning. Det handler om at hesten har en forståelse af, at vores signaler har en betydning. Tilridning Før vi sætter os op på hesten, er det afgørende at hesten er tryg og forstår vores signaler. Forarbejdet er derfor af afgørende betydning for hvordan tilridningen forløber. Vi starter med jord arbejde og vender hesten til udstyr. De ting vi lærer hesten fra jorden, skal den lærer at genkende når vi sidder på ryggen. Vi vægter sikkerheden højt og sørger for at alle elever kan sige til og fra i processen. Gangsætning Gangsætning er den sidste del af processen, før hesten er klar til at indgå i turridningen her hos os. Man kan sagtens udvikle hesten videre i forhold til temposkift og samlingsgrad og dressurøvelser mm. Den Islandske hests genetik er afgørende for hvordan processen forløber i gangsætningen. Eleverne skal lærer hvilke krav de kan stille til den enkelte hest, så vi sikrer os at hesten forstår hvad vi kræver af den gennem hele processen og det bliver så få spændinger som muligt. Ture i skov og på Rønnerne At ride i naturen kan noget helt specielt, og især hvis naturen i sig selv også er speciel.